TEAMET

Vi tror på, at mødet med erhvervslivet og kombinationen af teori & praksis kan inspirere elever og studerende. Vi tror også på, at kendskab og faglig indsigt er fundamentet for en dybere forståelse, hvilket kan inspirere til fremtidige karrierevalg.

LearnSome samler aktuelle pensumrelevante cases og udvalgte gæsteundervisere fra erhvervslivet på en online platform, der gør det nemt og overskueligt for underviseren at booke.

Annette Meding

Co-founder, partner & CEO

M: +45 28 26 47 74
E: am@learnsome.dk

Annette har hele sin karriere arbejdet i krydsfeltet mellem uddannelser og erhvervsliv, både inden for de videregående uddannelser og ungdomsuddannelser. Annette har tidligere stået i spidsen for Karrieredagene, Danmarks største job- og karrieremesse for højtuddannede samt KarriereVejviser og Jobbank.dk.

Ida Skovgaard Blom

Co-founder & partner

M: +45 27 85 12 55
E: isb@learnsome.dk

Ida har de seneste år arbejdet med både Karrieredagene, Danmarks største job- og karrieremesse for højtuddannede og UddannelsesKaravanen samt KarriereTanken, uddannelses- og karrieremessen for gymnasier. Ida har også tidligere arbejdet med andre mødesteder mellem interessenter, bl.a. i byudviklingsregi.

Teamet bag LearnSome har mere end 20 års erfaring med at arbejde i krydsfeltet mellem uddannelser og erhvervsliv. Vi har således indsigt i såvel undervisningsmiljøer, fagplaner som i de unges præferencer, ligesom vi rent digitalt har kompetencerne til at binde det hele sammen.
Vi har et stærkt og bredt netværk blandt private og offentlige virksomheder og organisationer, ligesom vi har tætte samarbejdsrelationer til uddannelsesinstitutioner.

LearnSome A/S ejes af Bruun & Partnere, CompanYoung og Meding & Blom, der alle gennem mange år har specialiseret sig i unges adfærd i forhold til studie-, karriere- og jobvalg og dermed hjulpet landets største virksomheder med at tiltrække talenter. Bruun & Partnere og CompanYoung er førende i branchen både i forhold til digitale platforme og kreative løsninger.

Læring og kendskab

Vi tror på, at mødet mellem studerende/elever og erhvervsliv kan være værdifuldt for begge parter. Læringsaspekt og branding går op i en højere enhed, når studerende/elever arbejder fagligt med en virksomheds case og gæsteunderviser. Kendskab skaber i sidste ende grobund for relationer.

Kvalitet og aktualitet

Nøgleord er kvalitet og aktualitet.
Såvel cases som gæsteundervisere skal ramme direkte ind i pensum og på den måde indgå som en integreret og aktuel del af undervisningen. Vores tætte samarbejde med faglærere og fagkonsulenter sikrer en høj grad af faglig relevans.

Tilgængelighed og tilpasning

Tilgængelighed står centralt – det skal være nemt for erhvervslivet at blive en del af undervisningen, ligesom det skal være nemt for underviseren at blive inspireret og tage kontakt og skabe netværk med erhvervslivet. Samtidig skal den enkelte underviser kunne tilpasse indhold til det skemalagte forløb.